Andreas Ugorskij & Hans Laurens

En prisvindende historiefortæller og en fandenivoldsk guitarist. Hans Laurens og Andreas Ugorskijs arbejde er fantastiske fortællinger med skøn og vild guitarmusik. Hvad enten publikummet er børn helt ned til 4 år, en formiddag på en institution, eller et tændt voksen publikum en sen aften time på et spillested – forstår Hans Laurens og Andreas Ugorskij at tryllebinde publikum med deres sange, musik og fortællinger.
Se mere på www.gienhistorie.com


Baglys

Baglys er et samarbejde mellem historiefortæller Hans Laurens og komponist/musiker Andreas Ugorskij. Formålet er at skabe unikke forestillinger, der sammenblander historiefortælling, poesi og livemusik på nye måder, og skabe vedkommende og tankevækkende oplevelser for publikum. Hans Laurens er en prisvindende historiefortæller med mange års erfaring, der bl.a. står bag fortællerscenen BestTellers og fortæller krimifortællinger i de københavnske sommernætter hvert år.Andreas Ugorskij er en fandenivoldsk guitarist og eksperimenterende musiker. Han komponerer musik til egne musikprojekter og teaterforestillinger, og har bl.a. været med til at skabe det Grammy Award vindende worldband Klezmofobia, der turnerer verden over.

https://www.gienhistorie.com